Ja, det er faktisk det, som jeg gør lige nu.
For jeg synes altså, at det er enormt morsomt, at nogen har været inde og lure på min profil på Kom og Vind. Det fik jeg mig altså en rigtig god griner over i går, da jeg så det.
Det er nemlig den samme nogen, som én gang om ugen på et næsten fast tidspunkt kigger ind omkring min blog her på min hjemmeside.
Tænk at denne nogen finder mig så interessant, at vedkommende føler behov for at lure i min profil på en spilleside og lure i min blog på min hjemmeside *Gg*
Og nej - jeg synes ikke det er træls at blive “stalket”. Jeg kan jo kun ryste på hovedet og grine af det - i hvert fald så længe det ikke er værre end det er nu. Altså herregud! Hvis nogen føler behov for at læse om mig, mit liv og hvad jeg foretager mig, så fred være da med det. Jeg har nemlig ikke noget at skjule overfor denne nogen.
Selvfølgelig gør det da, at jeg ikke bare kan skrive alt i min blog, men det har jeg bare affundet mig med. Hvis jeg har noget at sige herinde, som jeg ikke mener, at denne nogen behøver at vide, så gør jeg det enten privat eller sætter kodeord på.
Sådan er det bare