Posts Tagged ‘konkurrence’

Hår (igen igen)

torsdag, maj 6th, 2010

Ja, jeg har jo føre været omkring emnet “mit hår”. Og nu skal jeg lige en tur omkring emnet igen ;)

For i dag er det faktisk præcis to år, siden jeg var hos en frisør sidst. Og på de to år har jeg efterhånden fået langt hår. Det går mig nu til midt på skulderbladene, og jeg er ret glad for mit “nye” lange hår :)
Og inden der nu er nogen derude, der straks forestiller sig, at mit hår er slidt, spaltet osv. så kan jeg med det samme dementere dette og sige, at selv om jeg ikke har været hos en frisør i to år, så betyder det jo ikke, at mit hår ikke er blevet klippet i de to år ;)

Jeg har ikke været langhåret siden starten af 90′erne. Der havde jeg hår til ned under skulderbladene (så vidt jeg husker - det er sq mange år siden, og jeg er jo ikke blevet yngre!). Og pludselig en dag gad jeg ikke være langhåret længere. Jeg syntes, at det var for besværligt. Og måske trængte jeg også bare til noget forandring? Who knows…
Men i hvert fald fik jeg det klippet helt kort dengang, og jeg fik aldrig taget mig sammen til at blive langhåret igen. Jeg nåede altid at få totalt fnidder af mit hår i den her åndssvage periode, hvor det er for langt til at sætte men for kort til at sætte op. Så jeg endte altid med at få det klippet kort igen.

Så jeg er faktisk ret imponeret over, at jeg faktisk formåede at komme over den her dumme fase denne gang og faktisk er blevet langhåret :)
Og jeg fortsætter ;) Jeg har en plan om, at mit hår skal prøve at nå ned til det øverste af ballerne, før jeg beslutter mig for, hvad jeg vil. Og jeg er spændt på at se, om jeg når at overhale min dejlige kollega, der også vil være mega langhåret. Lige p.t. er hendes hår ca. 30 cm. længere end mit - men mit vokser hurtigst ;) Så en lille smule intern konkurrence er der jo lige der imellem os *Gg* Sådan lidt for sjov :D

En anden kollega spurgte mig på et tidspunkt, om det ikke var mega besværligt at vaske håret, når det var langt. Og jeg kom nok til at kigge lidt underligt på hende, for hun forklarede, at hun havde kendt (kendte?) en pige på 9-11 år, der var meget langhåret, og hun skulle altid have sin mor til at hjælpe hende med at vaske hår.
Aha - tænkte jeg så… Og det skulle jeg jo også have, da jeg var barn og var langhåret.
Men nu er jeg altså voksen og fuldstændig i stand til både at klare mig selv, passe på mig selv og altså også vaske mit hår selv - uanset hvor langt det så end bliver.

Men okay - det koster lidt ekstra i både hårshampoo og balsam. Især fordi mit hår har utrolig nemt ved at filtre. Så der skal bruges noget balsam - og mængden bliver sandelig ikke mindre, jo længere håret bliver ;)

Nå - nok om hår i denne omgang.
Men mon ikke sagaen om mit lange hår fortsætter? :D