Manden min har i dag fået et opkald fra sin advokat angående dommen i den bopæls- og forældremyndighedssag, som hans ex startede sidste år.
Min mand blev frifundet, hvilket betyder, at han beholder bopæl og fuld forældremyndighed over sin søn.
Jeg behøver vel ikke at skrive, at der er stor glæde i vores lille hjem 
Ex’en kan selvfølgelig stadig anke til Landsretten, men så må vi tage det med også.
Min mand skal i retten den 9. marts 2010 angående forældremyndighed og bopæl på sin yngste søn.
Som det er nu, så har min mand den fulde forældremyndighed over sin søn, som - selvfølgelig - bor hos os.
Det bedste for sønnen er i mine øjne, at han bliver ved med at bo hos sin far. Det samme mener min mand selvfølgelig - deraf retssagen. Jeg mener stadig, at min mand er den bedste omsorgsgiver for sin søn. Det er jeg temmelig overbevist om, at den anden part IKKE mener, men hendes mening rager mig ærlig talt en fjer.
Jeg ville gerne fortælle mere om det hele - men da moren følger med herinde, så må jeg nok hellere holde tand for tunge Det må i stedet blive i kodeordsbeskyttede indlæg. Sådan er det bare 
