1. søndag i advent – og lige et par nye nisser

Så blev det 1. søndag i advent. Tiden flyver afsted, og inden man får set sig om, så sidder man omkring julebordet juleaften og hygger sig med familien.

Jeg har egentlig altid gjort meget ud af at lave dekorationer til jul. Men jeg er åbenbart ved at blive godt gammel, for jeg gider sq ikke rigtig det der med gran, bånd og pynt :/.
Derfor har jeg i år valgt den nemme løsning, da jeg skulle lave advents”krans”.
Jeg fandt en skiferplade i Kiwi for ikke så længe siden. Jeg er vild med skifer, og den kan jo bruges til så mange andre ting, så den blev pænt puttet ned i kurven.
Nu står den så på sofabordet med fire hvide lys på. Og for at det ikke skal blive alt for kedeligt, har jeg da lige hæklet et par huenisser, som kan gøre det lidt mere julet. Om der kommer mere på i løbet af dagen, må tiden jo vise 😉

DSC_0002

Opskriften på nisserne har jeg fundet her.
Igen har jeg brugt Nettos julegarn – diverse rester. Jeg har brugt en nål 3, og jeg har valgt at hækle huerne med enkelt tråd, selvom der står dobbelt i opskriften. Ellers ville de blive for store til formålet 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Håndarbejde, Hækle og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til 1. søndag i advent – og lige et par nye nisser

  1. Garnnøgler skriver:

    Ih hvor er de nisser dog fine!

    Hvordan er Nettos garn egentlig at arbejde med? Er altid lidt skeptisk overfor sådan nogle produkter fra Netto.

  2. Line skriver:

    Tak 😀

    Nettos garn er ganske udmærket 🙂 Især deres nissegarn/julegarn fungerer fint for mig.
    Jeg har desuden hæklet en del sjaler i Rustik garn fra Netto – noget de åbenbart ikke fører mere 🙁 Signe akrylgarn laver jeg også rigtig mange ting i – dog aldrig til børn 😉 Og så elsker jeg at strikke strømper af deres strømpegarn 😀

    Men mon ikke det er smag og behag?

  3. Frøken Mai skriver:

    Hvor er de altså bare fine og skønne farver 🙂

    Tak for at du linker til opskriften på min side 🙂
    Ved ikke lige helt hvad der er gået galt, – men har først nu fået en besked om at du har linket til opskriften (plejer man at få med det samme) ..

    Tænker jeg vil linke til dit indlæg her, så andre også kan se dem i enkelt garn … Er det okay med dig?

    Mvh.
    Frøken Mai

    • Line skriver:

      Hej Frøken Mai 🙂

      Du må selvfølgelig gerne linke 😉
      Hvis jeg kan, så linker jeg altid til det sted, hvor jeg har fundet opskriften – synes det er det mindste, jeg kan gøre 😉

      Ja, de er ret søde i enkelt garn og med de der store fødder *Gg*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *