Endnu en slat færdige projekter

Jeg har det åbenbart med at færdiggøre projekter i små portioner 😉
Her er de senest færdiggjorte.

DSC_0002

DSC_0007

Endnu en Garter Stripe Square Bag – denne gang i farverne sort og hvid.
Den er strikket til en kollega, der har fødselsdag på tirsdag 🙂 Selv om hun selv har bestilt den og godt ved, hvordan den ser ud, så glæder jeg mig nu alligevel til at høre, hvad hun siger til den.
Den er strikket efter samme opskrift som denne her.

DSC_0004

DSC_0003

DSC_0004

Jeg har også fået lavet disse to Hello Kitty nusseklude.
Princippet er det samme som for denne, men i stedet for kun 12 spidser på stjernetæppet, har jeg i de seneste to klude lavet 18 spidser. Det giver naturligvis et højere garnforbrug, men det tager jeg gerne med, for jeg synes altså, at den med 18 spidser er den pæneste 😉

DSC_0009

Og her er så min stolthed!
Mit første “mormor-hækleri”. Min første dug/lysedug.
Dugen er hæklet på en nål 1,5 med OnLine Filetta garn. Jeg har brugt mindre end 30 gram garn til denne dug.
Opskriften på dugen kan man finde her. Opskriften er godt nok på amerikansk, men hvis man ikke har problemer med det, så er det en ganske udemærket opskrift 🙂
Dugen måler ca. 38×26 cm, når den er vasket og strøget.
Det er som sagt min stolthed. Den er nem og hurtig at hækle (det tog mig 4 dage). Og jeg har aldrig hæklet noget på så tynd en nål før, så det tog da lige lidt tilvænning. Men det er absolut ikke sidste gang, at jeg kaster mig over sådan et projekt.
Med tiden kan det jo være, at jeg vover mig ud i endnu tyndere garn og nål 😀

Dette indlæg blev udgivet i Håndarbejde, Hækle, Strikke og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *