Garter Stripe Square taske

Endelig fik jeg denne taske færdig.

20150623_195043

Der har været nogle udfordringer undervejs, og derfor har jeg nok også været noget længere om at få den færdig, end jeg egentlig burde have været.
Det hele bunder nok i, at jeg har tænkt, at jeg ikke kunne finde ud af nogle af tingene i opskriften.
Det har så vist sig, at det har været noget nemmere end forventet 😉

Jeg er i hvert fald meget glad for det endelige resultat, og jeg har også købt garn til endnu en taske – dog i nogle lidt mere diskrete farver 😉

Tasken er strikket i Timeless uldgarn fra Stoff & Stil. Jeg har brugt 3 nøgler sort og 2 nøgler pink. Tasken er strikket på pinde 4½ – almindelige pinde til selve tasken og Icord-kanten, strømpepinde til hanken. Hanken er ikke strikket som i opskriften, da jeg altså ikke kunne finde ud af det :/ Så der endte jeg med at strikke en Icord-hank med dobbelt garn og sy den på efterfølgende.
Opskrift og guide til tasken kan findes her, her og her.

Og så skal I da ikke snydes for et billede af tasken, før den røg i vaskemaskinen 😉

20150621_104632

Dette indlæg blev udgivet i Håndarbejde, Strikke og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *