Min kollega driller mig lidt med, at jeg har en forkærlighed for tøj/sko med dødningehoveder 😉
Derfor havde jeg i anledning af hendes nieces konfirmation i går – som vi også var inviteret med til – hæklet et sjal med dødningehoveder på.
Det er et rigtig nemt mønster at hækle, og man kan selv “designe” sit sjal. Opskriften – som jeg i øvrigt har fundet her – er på et sjal med dødningehoveder i hele sjalet. Jeg har så valgt kun at lave mønsteret op langs siderne af sjalet, og jeg synes faktisk, at det ser ret godt ud 🙂
Jeg har hæklet sjalet på en nål 4½, og jeg har brugt 8 nøgler Crelando Maike (købt i Lidl).
Jeg er rigtig glad for sjalet, som er dejlig varmt 🙂