Mine seneste kreationer

Selv om der har været lidt stille på bloggen de seneste uger, er det sandelig ikke fordi jeg ikke er kreativ og får hæklet/strikket 😉
Jeg har bl.a. hæklet et sjal, som jeg ikke kan vise frem endnu, da jeg skal bruge det til en konfirmation 1. maj. Og jeg vil jo nødigt ødelægge overraskelsen 😉
Jeg hækler desuden på en gave til konfirmandinden, så den kan jeg jo heller ikke så godt afsløre endnu 😉

Jeg har dog haft tid til andre projekter – trods alt 😉
Jeg har f.eks. fået hæklet disse søde påske-kaniner.

2015-04-03 13.22.01
2015-03-26 22.08.31
2015-03-27 09.45.29

Kaninerne er hæklet i almindelig bomuld på en nål 2½. Man kan få min. 3 kaniner ud af et nøgle.
Opskriften på kaninerne kan man finde her.

Jeg har desuden været i gang med at hækle disse søde fugle i samme garn som kaninerne og samme nålstørrelse. De er rigtig søde, men jeg er lidt utilfreds med næbbet :/ Desuden synes jeg absolut ikke, at mine er blevet som billederne i opskriften – men måske skyldes det at opskriften er på hollandsk 😉
Opskriften kan man finde her.

2015-03-29 18.05.59

Jeg har også været i gang med at lave denne sjove – men nok knap så kønne – brilleholder 🙂 Jeg synes simpelt hen, at den er så sjov!
Lige den her er lavet til min mand, som pure nægtede, at jeg måtte give den hår (hanekam). Tsk 😉
Nu skal jeg så bare have hæklet en til mig selv også 😀

2015-04-14 22.24.16
2015-04-14 22.24.43

Den er hæklet i almindelig bomuld på nål 3½. Man hækler med dobbelt tråd. Jeg har ikke helt fulgt opskriften, da det garn opskriften angiver er tykkere end mit bomuldsgarn. Men det er jo nemt nok at lægge til, så man får den rigtige størrelse.
Jeg har brugt lidt mere end et nøgle til dette hoved.
Opskriften har jeg fundet her.

Det er også blevet til denne kurv – som jeg straks har fyldt med bomuldsgarn 😉

2015-03-27 20.02.59

Kurven er hæklet i stofgarn med nål 12. Inspiration til kurven – eller grundopskriften om man vil – har jeg fundet her.

Dette indlæg blev udgivet i Håndarbejde, Hækle og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *