Hoya Carnosa

Jeg har fået min allerførste Hoya Carnosa – nok bedre kendt som Voksblomst – af min kollega.
Jeg har aldrig før haft denne type plante, så jeg er meget spændt på, hvordan det går.
Vi har en stor én af slagsen inde på arbejde, også en aflægger fra min kollegas oldgamle plante. Den trives i fin stil og er blevet kæmpe stor på bare et år. Den gik helt amok og voksede som en gal hele sidste sommer. Vi er lidt spændt på, om der kommer blomster i den i år, men vi tvivler meget, da den står i et nordvendt vindue.
Min har jeg placeret i et vestvendt vindue – vores soveværelsesvindue. Jeg har – desværre – kun to muligheder i vores lejlighed. Enten vinduer vendt mod syd eller vinduer vendt mod vest. Jeg har så læst, at Voksblomster ikke bør stå i stærk sol, og det må man jo nok konstatere ville være tilfældet, hvis den blev placeret i et sydvindue 😉
Så nu står den lille bitte plante og hygger sig inde i soveværelsesvinduet. Og der er allerede kommet to små nye blade på.
Når den engang bliver stor, så bliver den nok flyttet ind i stuen, så den kommer til at stå lyst men ikke i direkte sol.

IMAG0215

Dette indlæg blev udgivet i Planter og natur og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *