En lille hæklet kurv

Jeg manglede en kurv til de ting, som jeg bruger mest, når jeg hækler og strikker. Alle de ting, som jeg aldrig rigtig får lagt på plads i sybordet, fordi jeg hele tiden skal bruge dem.
Hidtil har jeg bare brugt en skål, hvor der alligevel var nogle andre ting i, der ikke rigtig har fundet deres egen plads.
Men nu har jeg så hæklet denne lille kurv til alt håndarbejds-gejlet.

2015-01-17 13.28.30

2015-01-17 13.29.14

2015-01-17 13.29.47

Kurven er hæklet i Stofgarn fra SuperBrugsen. Jeg har brugt knap et nøgle til denne lille sag, som desuden er hæklet på nål 12.
At hækle de her kurve er noget af det nemmeste. Men det er hårdt for mine arme og især mine skuldre, da stofgarn er lidt mere besværligt at hækle med end almindeligt garn. Desuden gør størrelsen på hæklenålen, at jeg ikke kan holde normalt (altså normalt for mig) på hæklenålen og er nødt til at holde med knivgrebet. Det er besværligt for mig, og derfor går det mere ud over skulderen, end når jeg hækler “normalt” med blyantsgrebet.
Men glad for kurven er jeg. Og lur mig om der ikke på et tidspunkt bliver hæklet en enkelt eller to mere til diverse andre småting 😉

Dette indlæg blev udgivet i Håndarbejde, Hækle og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *