Ønsker ham alt godt

I går endte manden og jeg på – altid fantastiske og hyggelige – Bryggeri Skovlyst sammen med mandens  bror og svigerinde (godt de lukkede for hanerne kl. 17! :D)
Det var – selvfølgelig havde jeg nær sagt – mig der kørte hjem, da jeg ikke drikker øl og derfor nøjedes med uanede mængder af Skovtrold (deres egen cola).
På vej hjem udbryder min mand pludselig: “Der er J og R”.
Og ganske rigtigt.
På cykelstien i modsat retning kørte min bonussøns nu ex-papfar med sin nye (kan man kalde hende ny, når de har været kærester i snart 1 år???) kæreste.
Og jeg kunne da ikke lade være med at smile og blive lidt glad indeni.
Både fordi de to var så søde, som de kom cyklende der med hinanden i hånden. Men også fordi jeg ønsker ham alt godt i livet.
Jeg har kun en positiv opfattelse af ex-papfar. Han har altid virket som en sød, rar, venlig, intelligent og arbejdssom ung mand, der uden tvivl er en berigelse for det danske samfund (han er udlænding).
Forhåbentlig har ex-papfar nu fundet én, der er ham værdig (ja, sorry!). Fundet kærligheden og lykken.

Jeg ønsker ham i hvert fald alt godt og krydser fingre for, at han har fundet sin soulmate i R, og at de lever lykkeligt til deres dages ende <3

Dette indlæg blev udgivet i Diverse og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *