Jeg er blevet færdig med et par håndarbejdsting i den her uge.
Først er jeg blevet færdig med en sød lille pigetrøje.
Trøjen er – igen – Bella Baby mønster af Lene Holme Samsøe. Den er lavet i størrelse 18-24 mdr og strikket i bomuldsgarn med sølveffekt. Garnet er købt i Netto for lang tid siden. Der er brugt 3 nøgler garn. Derudover er der brugt 6 hjerteknapper i hvid. Trøjen er strikket på rundpinde 2½ og 3 (40 og 60 cm).
Jeg har desuden strikket og filtet denne taske til min storesøster.
Tasken er strikket i Lima fra Hjertegarn i farven lilla (det er ikke nemt at se på billedet – jeg synes mere, at den ser blå ud). Jeg har desuden brugt en rest råhvid af samme garn til at hækle en lille blomst. Blomsten er desuden sat fast med en perle i guld-look.
Jeg har brugt 6 nøgler garn, og tasken er strikket på rundpinde 6, 60 cm.
Og min søster blev meget glad for tasken 😀
Hvor blev trøjen flot. Og tasken er så fin, får lyst til at lave en 🙂
Tak tak 🙂
En skam jeg ikke selv kan passe den trøje 😀
Og tasken – ja, jeg bliver jo nok nødt til at strikke nogle flere til mig selv 😉 Men næste gang bliver det en anden type!