Nørkle-hækle-strikke-hygge-tam-tam

I dag har der været nørkle-hækle-strikke-hygge-tam-tam i det lille hjem 🙂
5 gæve tøser mødte frem til en ordentlig omgang hygge – og også lidt kreativt 😉
Der blev hæklet, undervist i hækling og foldet papir.
Og så blev der da også lige guffet lidt kage 😉

I dagens anledning havde jeg været lidt kreativ i køkkenet og havde fremstillet marengs med lakrids, vanille og pebermynte.
Vanille-marengs smager jo bare altid godt. Dem med pebermynte og lakrids var nye eksperimenter. Og lakrids-marengsene var supergode! Mums, de smagte godt. Dem med pebermynte var en lidt blandet fornøjelse. Måske havde damen her puttet lidt for meget pebermynte i marengsen 😉 Man fik i hvert fald associationer til Vicks Blue! 😀 Men jeg er nødt til at prøve at lave dem igen – og så lige styre armbevægelserne, når der tilsættes pebermynte 😉
DSC_0001
Jeg havde lånt et par af mandens ølglas for ligesom at lave en lidt anderledes servering af mine marengs 🙂

Jeg havde også eksperimenteret lidt med muffins (eller cupcakes om man vil). Jeg har en supergod opskrift på islandske muffins, og den opskrift holdt jeg ved.
Jeg valgte dog ikke at komme kakao i noget af dejen, så det blev til en portion vanille-muffins og en portion chokolademuffins.
Jeg valgte så at lave mousse til toppen af kagerne. Jeg er ikke selv ubetinget overbegejstret for smørcreme og hvad man nu ellers putter ovenpå sådan nogle lækkerbasser, så jeg synes, at jeg lige ville eksperimentere lidt.
Så vanille-muffinsene fik en god omgang chokolademousse på toppen, og chokolademuffinsene fik en god omgang hvid chokolademousse med lakrids.
DSC_0004
Kombinationerne var et hit 😉 Så det er absolut ikke sidste gang! Faktisk går jeg lige nu og overvejer chokolademuffins med citron-, lime- og appelsinmousse på toppen. Jeg er overbevist om, at det kommer til at smage mumsegodt 😉

Der blev også serveret nybagte boller, cookies, brunsviger og diverse slik og chokolade – men det har jeg så ikke gidet at tage billeder af.

Alt i alt var det en rigtig hyggelig eftermiddag. Og jeg glæder mig allerede nu rigtig meget til næste gang!

Dette indlæg blev udgivet i Håndarbejde og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *