Fyrre, fed og færdig???

Ja, jeg kan jo lige så godt indrømme det. I dag er jeg for alvor trådt ind i de voksnes rækker.
Da jeg lagde mig til at sove i går, var jeg stadig i slutningen af 30’erne. Da jeg blev vækket af min kære mand, var jeg pludselig i starten af 40’erne 😉
Men det gør slet ikke ondt.
Nej – FYRRE er sq ikke det smukkeste tal i vores talrække! Så jeg glæder mig da til at blive 41 – det har straks en mere smuk klang over sig 😉

Jeg valgte at holde fri i dag..
Jeg har brugt dagen på at nusse lidt rundt derhjemme.
Og så var jeg lige et smut i Ikea – er der noget bedre end at bruge et par timer i Ikea? Og jeg slæbte hjem af diverse småting, som jeg skulle bruge. Dejligt at få lidt mere styr på tingene herhjemme – selvom jeg ikke lige har kunnet få det hele på plads. Vi skal først lige ned til underboen for at låne vores boremaskine 😀 Hvis de da vil af med den igen 😉

Da jeg jo har rundet et skarpt hjørne, ville jeg ud og spise på en lidt bedre restaurant, end dem vi ellers plejer. Og ingen buffet!
Og valget var nemt – Ristorante Avanti her i Ballerup.
Vi har været der før og har absolut aldrig haft noget at udsætte på deres mad eller noget. Tværtimod har vi altid været yderst tilfreds.

Det kan man vist også godt sige, at vi var i aften 😉

Jeg startede ud med en løgsuppe til forret. Den smagte fantastisk – skøn og mild og alligevel smagfuld. Løgene var virkelig gode, bløde og blanke. De smagte skønt!
20130902_181657

Herefter fik både manden og jeg oksemørbrad tilberedt i folie – hertil den skønneste champignonsauce jeg nogensinde har smagt. Det var et virkeligt lækkert og mørt stykke kød, og smagen af saucen var ubeskrivelig. Absolut ikke som den champignonsauces, jeg har været vant til. Hvis jeg ikke have været så velopdragen, så havde jeg sq slikket tallerkenen ren for sauce!
20130902_184508

Til dessert valgte jeg – selvfølgelig havde jeg nær skrevet – Tiramisu.
Også desserten var lækker. Cremet, blød. Lækker smag. Og på tallerkenen var der en lækker og skøn likør, som bunden fik lov at suge til sig.
20130902_192406

Jeg indrømmer blankt, at jeg allerede er ved at finde på gode undskyldninger for, at vi skal på Avanti og spise igen 😉

Dette indlæg blev udgivet i Diverse og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *