Ringtræning

I dag skulle jeg have Viktor med til ringtræning for første gang. Jeg var meget spændt på, hvordan han ville takle alt det nye og alle de hunde, der jo ville være der.
Viktor har en tendens til at blive temmelig opkørt og overgearet i nye situationer. Han er absolut ikke den forsigtige og lidt tilbageholdende hund, som vi fik hjem den 6. oktober sidste år 😉 Hans selvtillid har fået et gevaldigt boost, må man sige!

Nå, men da vi ankom til ringtræning, var Viktor selvfølgelig helt på dupperne. Han han helt ude i snoren, trak og var fuldstændig udenfor enhver form for pædagogisk rækkevidde. Indrømmet at det er pisse belastende, men på den anden side er hunden også lige nu i teenage-fasen, og her må man bare bide tænderne sammen og hele tiden sige til sig selv, at hormonerne raser rundt i kroppen på hunden. At han ikke kan gøre for det. At det hele falder på plads igen, når den her fase er overstået. Men for dælen hvor kan det være anstrengende!

Meget kan man sige om Viktor – men der går ikke lang tid, før han faktisk opfatter, at han ikke kommer til at lege med de andre hunde, og at jeg – hans fører – faktisk forventer mig noget af ham. Og så falder han lidt til ro og bliver nemmere at komme i kontakt med og dermed også arbejde med.

Alt i alt gik det faktisk meget godt til ringtræning. Han er skide god til at stå, men det har vi jo også øvet, siden et par dage efter vi fik ham hjem. Så lige den del er egentlig ikke det store problem. Jeg skal faktisk bare lære at rette lidt på ham, så han bliver fremvist på den bedste måde.
Det der med at løbe rundt i ringen er dog straks en helt anden snak! For Viktor er altså en fjollegøj og et sniffedyr. Enten render han med snuden i jorden hele tiden (vi var så også i en ridehal med masser af nye spændende dufte og rester af hestepærer!), eller også fjoller han derudaf og hopper og springer op af mig i kådhed. Belastende! 😉 Men selv det med at trave pænt finder han stille og roligt ud af. Når man nu har rendt rundt der nogle gange og er kommet forbi de samme dufte igen og igen – og han så også begynder at blive lidt træt i hovedet af alle de krav, som mor stiller til ham – så begynder han faktisk at trave ganske pænt. Jeg skal så også lære, hvilket tempo der passer bedst til Viktor, så han får det pæneste trav.
Vi skulle også vise bisser, og det er Viktor ikke så glad for. Han er en “slikker” og en bider – dvs. han slikker på alt og alle og bider i alt og alle. Han er et rigtigt gumleøre! Men man har vel lært et par tricks fra dengang med Cody, så det klarede vi også ganske okay. Det er dog klart noget, som skal trænes meget mere.

Alt i alt en okay oplevelse. Der er ting, der skal pudses af. Men med lidt træning osv., så bliver vi også klar til næste skue den 9. maj 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Hundene og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *