Tillykke med fødselsdagen, Bedstefar

I dag kunne min bedstefar være fyldt 100 år.
Sådan skulle det så desværre ikke være.

Min bedstefar døde i 2001 – 87 år gammel. En god alder for ham. Og jeg må også være ærlig at sige, at livet ikke havde mere at byde på for ham på det tidspunkt.

Jeg husker min bedstefar som en lille og humoristisk mand. Han elskede at drille 🙂 Især når vi unger så fjernsyn, så skulle han stille sig hen foran fjernsynet, og så råbte vi af ham og bad ham gå væk. Han elskede det 😉
Jeg husker også, at min bedstefar elskede at læse Store Stygge Ulv i Anders And. Så når bedstefar var på besøg, så hentede jeg Anders And blade til ham og fandt historier med Store Stygge Ulv. Det er også min bedstefar, der har lært mig, at Mickey Mouse altså hedder Mikkel Mus!
Min bedstemor døde desværre, da jeg var blot 11 år gammel. Hun blev – så vidt jeg husker – kun 67.
Efter bedstemors død gik det op for mig, at min bedstefar – trods den tid han var født i – havde fuldstændig styr på det med madlavning. Han bagte selv kringle og franskbrød og lavede både rabarbergrød og rødgrød. Og man kunne slet ikke smage forskel på det, bedstefar lavede og det bedstemor lavede, da hun levede. Min mor har senere fortalt mig, at bedstefar altid holdt øje med bedstemor, når hun bagte og lavede mad – han skulle tjekke, om hun gjorde det rigtigt og ordentligt 😉

Min bedstefar var en frisk mand langt op i sin alderdom. Han cyklede rask væk flere kilometer om dagen på sin gamle havelåge. Jeg husker især, at han altid havde sin stok med på bagagebæreren – selvfølgelig sat på tværs!
Til sidst væltede han dog flere gange, hvor min mor blev ringet op af sygehuset osv. Så til sidst måtte han stoppe med at cykle.

Bedstefar endte med at blive dement.
Det var en hård tid – specielt for min mor, der var den af bedstefars børn, der boede tættest på.

Jeg husker specielt en episode, hvor bedstefar var blevet indlagt på sygehuset, fordi han var afkræftet og dehydreret.
Jeg var taget med min mor op for at besøge ham. Han kunne ikke huske mig. Jeg blev så ked af det – og bliver det stadig, når jeg tænker på det. Men han var dehydreret og dement og sikkert også forvirret. Han spurgte også min mor, hvorfor en af hans sønner (og altså min mors lillebror) ikke kom og besøgte ham. Min mor måtte fortælle ham igen og igen, at han var død for x antal år siden. Hvor må det have været frygteligt – både for min mor og for min bedstefar.

Min bedstefar oplevede altså desværre at overleve et barn. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvordan det må have været. At miste sit barn – også selvom det var et voksent barn.

Min bedstefar overlevede også sin søster, der blev brutalt myrdet i 1992.

I den sidste tid af sit liv, boede bedstefar på plejehjem. Han var ikke glad på plejehjemmet. Han ville ikke tage sine piller og beskyldte plejepersonalet for at ville myrde ham. Min mor blev flere gange ringet op, at nu var han stukket af fra plejehjemmet. Mine forældre måtte køre rundt og lede efter ham. De fandt ham altid på landevejen. Han var på vej hjem. Bedstefar var så dement til sidst, at han stadig troede, at han boede i den by, hvor han blev født.

Endelig i 2001 fik bedstefar fred.
De sidste år var uværdige for ham. Han levede i konstant angst og vrede over, at han ikke måtte komme hjem. Han var forvirret og ulykkelig og forstod ikke, hvor han var eller hvad der foregik omkring ham.
Det var ikke et værdigt liv til sidst.

Bedstefar – jeg elsker dig stadig, og jeg savner dig og dit drillehumør.

Tillykke med fødselsdagen – jeg håber, at de fejrer dig på behørig vis deroppe 🙂

3580030_0

Dette indlæg blev udgivet i Familien og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *