Tilbage på job

Sommerferien er slut for denne gang, og jeg er nu tilbage på arbejde.
Var det hårdt at starte efter tre ugers sommerferie? Næh, egentlig ikke. Men jeg ville lyve, hvis jeg påstår, at jeg har savnet mit arbejde, for det har jeg ikke. Jeg har savnet mine kolleger 🙂 Men selve arbejdet – nej.
Alligevel er det godt at komme i gang igen. Komme ind i en bedre døgnrytme. Selvom jeg elsker at have fri, sove længe, være længe oppe osv., så kan jeg godt mærke, at jeg har det bedst, når tingene er lidt mere i faste rammer. Om det skyldes et personlighedstræk eller min sygdom – ja, det kan man kun gisne om 😉 Det kan jo også bare være alderen, der trykker *Gg*

Alligevel er det da lidt trist at tænke på, at der går et helt år, før jeg har tre ugers sammenhængende ferie igen 🙁

Dette indlæg blev udgivet i Ferie og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *