Lækre cookies med hvid chokolade og valnødder

På lørdag kommer tøserne til strikke-tam-tam hos mig. Og når tøserne samles, skal der i den grad kræses 😉
Derfor har jeg her til aften bagt nogle rigtig lækre cookies med hvid chokolade og valnødder.

Det her er blot én af mine ynglingsopskrifter på cookies, og da den ene af tøserne har det lidt svært med mørk chokolade, har jeg denne gang valgt at udskifte den med hvid. Når man har lavet grunddejen, kan man blot tilsætte lige præcis det, som man selv har lyst til – tranebær, chokolade, daim, hasselnødder, mandler osv. Kun fantasien sætter grænser.

Cookies med hvid chokolade og valnødder
*165 gram hvedemel
*½ tsk bagepulver
*125 gram blødt smør eller margarine
*175 gram sukker
*½ tsk salt
*1 tsk vaniljesukker
*1 æg
*En god håndfuld grofthakkede valnødder
*100 gram grofthakket hvid chokolade

Bland mel og bagepulver sammen i en skål.
I en anden skål røres det bløde smør sammen med sukker med en elpisker. Blandingen skal være let og luftig. Tilsæt salt, vaniljesukker og æg og rør, indtil ægget er rørt godt ind i dejen. Tilsæt melblandingen og rør dejen sammen med en ske.
Sæt dejen på en bageplade i små toppe med god afstand imellem. Jeg plejer at sætte 12 toppe på en plade.
Bages i ovnen ved 175 grader i 12-15 minutter.
Tag kagerne ud og sæt dem straks til køling på en rist.

20160825_203430
20160825_203456 (1)

Dette indlæg blev udgivet i Mad og bagværk og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *