Archive for the ‘Bøger’ Category

Hår (igen igen)

torsdag, maj 6th, 2010

Ja, jeg har jo føre været omkring emnet “mit hår”. Og nu skal jeg lige en tur omkring emnet igen ;)

For i dag er det faktisk præcis to år, siden jeg var hos en frisør sidst. Og på de to år har jeg efterhånden fået langt hår. Det går mig nu til midt på skulderbladene, og jeg er ret glad for mit “nye” lange hår :)
Og inden der nu er nogen derude, der straks forestiller sig, at mit hår er slidt, spaltet osv. så kan jeg med det samme dementere dette og sige, at selv om jeg ikke har været hos en frisør i to år, så betyder det jo ikke, at mit hår ikke er blevet klippet i de to år ;)

Jeg har ikke været langhåret siden starten af 90′erne. Der havde jeg hår til ned under skulderbladene (så vidt jeg husker - det er sq mange år siden, og jeg er jo ikke blevet yngre!). Og pludselig en dag gad jeg ikke være langhåret længere. Jeg syntes, at det var for besværligt. Og måske trængte jeg også bare til noget forandring? Who knows…
Men i hvert fald fik jeg det klippet helt kort dengang, og jeg fik aldrig taget mig sammen til at blive langhåret igen. Jeg nåede altid at få totalt fnidder af mit hår i den her åndssvage periode, hvor det er for langt til at sætte men for kort til at sætte op. Så jeg endte altid med at få det klippet kort igen.

Så jeg er faktisk ret imponeret over, at jeg faktisk formåede at komme over den her dumme fase denne gang og faktisk er blevet langhåret :)
Og jeg fortsætter ;) Jeg har en plan om, at mit hår skal prøve at nå ned til det øverste af ballerne, før jeg beslutter mig for, hvad jeg vil. Og jeg er spændt på at se, om jeg når at overhale min dejlige kollega, der også vil være mega langhåret. Lige p.t. er hendes hår ca. 30 cm. længere end mit - men mit vokser hurtigst ;) Så en lille smule intern konkurrence er der jo lige der imellem os *Gg* Sådan lidt for sjov :D

En anden kollega spurgte mig på et tidspunkt, om det ikke var mega besværligt at vaske håret, når det var langt. Og jeg kom nok til at kigge lidt underligt på hende, for hun forklarede, at hun havde kendt (kendte?) en pige på 9-11 år, der var meget langhåret, og hun skulle altid have sin mor til at hjælpe hende med at vaske hår.
Aha - tænkte jeg så… Og det skulle jeg jo også have, da jeg var barn og var langhåret.
Men nu er jeg altså voksen og fuldstændig i stand til både at klare mig selv, passe på mig selv og altså også vaske mit hår selv - uanset hvor langt det så end bliver.

Men okay - det koster lidt ekstra i både hårshampoo og balsam. Især fordi mit hår har utrolig nemt ved at filtre. Så der skal bruges noget balsam - og mængden bliver sandelig ikke mindre, jo længere håret bliver ;)

Nå - nok om hår i denne omgang.
Men mon ikke sagaen om mit lange hår fortsætter? :D

Kalis sang - Dan Simmons

fredag, april 23rd, 2010

Det her var en af de bøger, som jeg opgav at læse for mange år siden. Og så kastede jeg mig over den igen.
Men den fangede mig faktisk ikke rigtig. Og da jeg havde læst den sidste side og lagt bogen fra mig, var jeg rent faktisk skuffet.
Jeg havde ventet mig mere fra Dan Simmons, men det fik jeg altså ikke.
Bogen var rigtig flad og handlede i bund og grund mest om Calcuttas “råddenskab” - både den synlige og den usynlige.

Absolut ikke en bog som jeg hverken vil anbefale eller selv læse igen :(

Drømme ved havet - Björn Larsson

lørdag, april 17th, 2010

Endnu en bog, som “bare” handlede om mennesker, skæbner. Og endnu en af den slags bøger, som jeg bare havde en rigtig glad følelse i maven af bagefter.
Der sker ikke de store, vilde og voldsomme ting i bogen. I bund og grund handler den bare om en sømand, der sejler fra havn til havn og sælger drømme - som han selv udtrykker det.
På et tidspunkt er der dog fire mennesker, der vælger at opsøge den samme havn - som de ved sømanden vil anløbe på et tidspunkt i nær fremtid - fordi de alle tror, at lige sømanden kan realisere deres drømme.
Men det er ikke sømanden, der ender med at realisere deres drømme og håb. Det er dem selv.

Som sagt en rigtig dejlig bog :)

Ukendte veje

fredag, april 2nd, 2010

Lige inden vi gik ud af marts måned blev jeg færdig med at læse Ukendte veje af Dean Koontz (min absolutte favorit-forfatter!).

Bogen er en samling af noveller. Alle handler de om at gå ukendte veje og om de konsekvenser, som det har for de enkelte personer i historierne.

Som altid er jeg jo bare helt vild med at læse Dean Koontz. Han skriver til mig (føler jeg *Gg*). Han formår at få mig til at tænke. Gysets mester eskalerer jo ikke kun i gys. Også i tanker - at sætte tanker i gang i andre mennesker. Og det gør han i høj grad hos mig. At de tanker så bliver iblandet en god gang gys er jo ikke at foragte ;)

Jeg var skuffet, da jeg læste den sidste side. Ikke over bogen. Ikke over historierne. Jeg var skuffet over, at der ikke var flere. Jeg ville have mere. Jeg ville læse flere små, skæve historier om skæbner.

Jeg har altid elsket at læse Dean Koontz, og det er jeg overbevist om, at jeg altid vil gøre. At min kærlighed til hans fortællestil og hans gys aldrig forsvinder.

Kong Leopolds arv

fredag, april 2nd, 2010

Jeg er lidt bagud med at skrive om de bøger, som jeg læser :S Der kan man bare se, hvor meget tid, jeg har til at blogge *G*

Én af de bøger, jeg blev færdig med i marts, var “Kong Leopolds arv” af Adam Hochschild.
Bogen handler kort og godt om den belgiske kong Leopold II og hans herredømme over Belgisk Congo (også kendt som Zaire indtil 1997 - nu Demokratisk Republik Congo).
Bogen fortæller i al sin enkelhed om de grusomheder, som den oprindelige afrikanske befolkning blev udsat for. Det var ikke småting :S

Bogen har virkelig vist mig, hvad europæere er i stand til at gøre, når blot der kommer profit ud af det. Det var jo ikke kun den belgiske konge, der udsatte den afrikanske befolkning for terror, massakrer osv. Tyskerne, englænderne, franskmændene og vel også portugiserne gjorde jo det samme. De ville rent ud sagt skide på de afrikanske folkeslag. De anså dem for værende dyr, billig arbejdskraft og egentlig blot redskaber til at få de ting ud af Afrika, som havde værdi for europæerne, og som de kunne profitere på.

Efter at have læst sådan en bog, så kan jeg som europæer kun skamme mig over, hvordan vi har behandlet de oprindelige befolkninger i Afrika, Australien og Amerika.
Jeg skammer mig over den ligegyldighed og mangel på respekt, som har været karakteristisk for den europæiske mands trang til at udvide horisonter. Den udvidelse er sket på bekostning af de oprindelige beboere på tre kontinenter.

Efter at have læst denne bog, så bløder mit hjerte for de folkeslag i hele verden, der er blevet undertrykt og fordrevet - og selvfølgelig også for dem, der stadig bliver det.
Det menneskelige sind er grusomt.

De dødes bibliotek

fredag, marts 12th, 2010

Jeg blev egentlig færdig med at læse den her bog for en uges tid siden.
Jeg har bare ikke fået opdateret her på siden - dovenskaben længe leve, hurra ;)

Nå, men faktisk var De dødes bibliotek af Glenn Cooper en bog, som jeg havde glædet mig rigtig meget til at læse. Jeg syntes den lød spændende og som værende lige noget for mig.

Jeg tog fejl.
Egentlig ikke i at den var noget for mig, for den tilhører helt klart en genre, som jeg godt kan lide.

Men når jeg gennemskuer plottet, allerede inden jeg er nået til side 170 i bogen, så går gnisten og spændingen ligesom af for mig.
Bogen begyndte at kede mig. Jeg vidste jo godt, hvad bogen højst sandsynligt ville ende med, så jeg endte ud med bare at vente på, at forfatteren fik snøvlet sig færdig og bekræftede, hvad jeg allerede havde regnet ud.

Rigtig ærgerligt, for det kunne have været en helt fantastisk bog, hvis ikke en overvejende del af spændingen var blevet udløst allerede halvvejs.

Æv æv.

Jeg har besluttet…

søndag, februar 28th, 2010

… at jeg da bliver nødt til at læse noget mere af Maeve Binchy. Jeg har lige vendt den sidste side i Ekko og at lægge den fra mig føltes, som om jeg sagde farvel til en del af mit eget liv!?! Så jeg er da nødt til at læse nogle flere af hendes bøger - om ikke andet så da for at se, om jeg har samme følelse og samme begejstring for andre af hendes bøger. Hvis jeg har det, så bliver jeg “nødt til” at sætte Maeve Binchy på min liste over yndlingsforfattere ;)

Og så bliver jeg da også nødt til at læse noget af Rosamunde Pilcher, som Deborah har anbefalet. Og det glæder jeg mig faktisk til :) Jeg glæder mit til at finde ud af, om der føjes endnu en stor forfatter - ja, jeg har såmænd hørt om Rosamunde Pilcher og har også hørt hende rost til skyerne ;) - kunne gå hen og komme på listen. Og især endnu en forfatter i en genre, som jeg for blot en måned siden ville have forsvoret var noget for mig.

Man kan da til tider virkelig overraske sig selv :D Og jeg er rigtig positivt overrasket over min glæde ved Ekko. Og jeg er da også glad for at finde ud af, at jeg måske er blevet så voksen (hi hi), at jeg er begyndt at bevæge mig ud over de genrer af bøger, som jeg ellers altid har læst.

Men jeg bliver nødt til at sige… Dean Koontz er og bliver min absolutte favorit. Den plads kan ingen anden forfatter vippe ham væk fra ;)

Maeve Binchy - Ekko

torsdag, februar 18th, 2010

Jeg bliver nødt til lige at skrive lidt om den bog, som jeg læser lige p.t.
Egentlig er det lidt et eksperiment at læse en bog af netop Maeve Binchy - fordi hun skriver bøger, som jeg ellers normalt ikke ville læse, da de ligger udenfor mit interessefelt.
Guderne må så vide, hvorfor jeg alligevel valgte at bestille Ekko på biblioteket. Men nysgerrigheden vandt.

Hvorfor?

Jo, fordi for 5 år siden læste jeg en bog af hende - Tara Road tror jeg nok - men den fangede mig ikke rigtig. Jeg syntes dengang, at hun var en utrolig kedelig forfatter, der skrev utrolig kedsommelige bøger om helt almindelige men dybt kedsommelige mennesker.

Derfor var det vel egentlig også lidt af et sats, da jeg valgte at give hende en chance til og begyndte at læse Ekko.

Og jeg må sige, at jeg nok har ændret smag og mening i de forløbne fem år. I hvert fald synes jeg, at Ekko er en dejlig og indtagende bog - og spændende til trods for, at den “bare” handler om almindelige mennesker, deres liv og skæbne. Der er ikke vild og blodig aktion. Der er ingen helte. Ingen forfærdelige mord. Ingen seriemorder. Ingen skruppelløse bagmænd, der jagter helten og hans elskede igennem natten for at sikre sig, at den store hemmelighed forbliver hemmelig. Nej, Maeve Binchy’s bøger indeholder slet ikke alt det.

Og alligevel har Ekko fanget mig og gjort mig interesseret i disse almindelige mennesker.

Og derfor bliver jeg da absolut nødt til at give Tara Road en ny chance :)

Tænk - jeg tror, at jeg er ved at blive voksen *Gg*