Archive for the ‘Samfundet’ Category

Der kan I bare se…

onsdag, april 28th, 2010

… det er skidt for helbredet at gå på McDonald’s ;)

Stukket ned på McDonald’s

Racisme

lørdag, april 10th, 2010

Der er ikke mange ting, der virkelig kan sætte mit pis i kog - men racisme er én af dem, der virkelig kan få mig op i det røde felt.

Jeg er selv født ind i en racistisk familie og er altså opvokset med en hel del fordomme osv. omkring mennesker med anden etnisk baggrund og anden hudfarve.
Og - desværre - havde jeg i mange år adopteret disse fordomme og levede videre med racismens skyklapper.
Indtil jeg flyttede til København og pludselig var omgivet af etniske danskere. De var alle vegne. Og pludselig fandt jeg ud af, at de altså ikke generede mig - at jeg ikke rigtig kunne finde noget grundlag for mine negative holdninger imod dem.

Den dag i dag er jeg stærkt anti-racistisk. Jeg kan overhovedet ikke finde nogen grobund i mig selv for racisme og fordomme overfor etniske danskere. Heldigvis har min mand det på samme måde. Jeg er nemlig ikke sikker på, at jeg ville kunne holde ud at leve sammen med en mand, der var racist :S Det ville nok også give alt for mange gnidninger ham og mig imellem - lidt ligesom de gnidninger, der indimellem er imellem min far og mig. Ærgerligt at det er sådan - og hvor er det sårende, når ens egen far håner én for at være tilhænger af sharia-lovgivning, bare fordi jeg ikke har fjendtlige eller hadske følelser og holdninger overfor muslimer :S

Nå, men her til aften var manden og jeg ude og spise. Vi sidder på en dejlig, lokal restaurant ved et lille intimt tomandsbord. Bag min mand sidder et forældrepar, deres søn og en ven af familien (hankøn) og spiser og hygger (hvis ulækre og dårlige vitser der blev nærmest råbt ud over restauranten kan kaldes hyggeligt). Bag mig kommer der et ungt par ind (finder jeg senere ud af) og får også et tomandsbord.
Da dette unge par kommer ind, kan jeg bare se væmmelsen malet i ansigtet på familie-vennen ved bordet bag min mand. Der er ingen tvivl om, at han har set noget ved det par, som han bare ikke brød sig om. Og et par racistiske og nedladende kommentarer bliver det så også til. Moren i familien sidder også og vender sig om og glor fuldstændig uhæmmet på det unge par.
Jeg finder så ud af - da jeg rejser mig for at gå i (den ellers rigtig lækre) buffet - at parret består af en dansk mand og en afrikansk kvinde (der taler flydende dansk og straks giver mig det indtryk, at hun enten er født i Danmark eller adopteret). Det er åbenbart hende, som familie-vennen væmmedes over - eller måske kombinationen af en dansker og en afrikaner? Hvem ved?
Resten af den tid, familien var i restauranten sad familie-vennen her og skulede til det unge par.

Og ved I hvad?
Jeg blev virkelig noget så harm! For hvad fanden bildte han sig ind? Hun havde lige så stor ret til at være på den restaurant, som han. Han vakte virkelig al min antipati. Bvadr, hvor var han “ulækker”.

Racisme er en grim ting - én af de ting, som jeg ville ønske slet ikke fandtes. Men sådan er det ikke. Der vil nok altid være racisme blandt mennesker. Det er i hvert fald svært at se, hvordan man kan komme det til livs.
Personligt er jeg bare glad for, at jeg har smidt skyklapperne og har fundet ud af, at blot fordi mennesker har en anden hudfarve, religion, kultur, baggrund, holdning osv. end mig, så er de ikke mindre værd som mennesker end mig.

Skar poterne af naboens hund

fredag, april 2nd, 2010

EkstraBladet - Skar poterne af naboens hund

Jeg er fuldstændig målløs. Ude af stand til at kommentere ret meget på den artikel.
Igen og igen forbløffes og forfærdes jeg over de grusomheder, som mennesker kan finde på - både imod andre mennesker men især imod umælende og uskyldige dyr. Det er mig ubegribeligt, hvordan man kan få sig selv til at gøre sådan noget.
Jeg er så led og ked af den hensynsløshed, grusomhed, egoisme, hævntørst og manglende respekt, som mennesker udviser.
Fy for pokker!!!

Og så håber jeg, at den mand i artiklen brænder op i Helvede!
For jeg kan ikke tro, at han ender andre steder end der.

Gør man det???

torsdag, marts 18th, 2010

Altså smider affald i toilettet???

Det kan da godt være, at jeg er én af de få der mener, at vatpinde, vatrondeller, plastre, bind, tamponer, slikpapir o.lign. ikke hører hjemme i et toilet.
Toiletpapir er derfor det eneste, som jeg smider ned i toilettet. Alt andet bliver da pænt smidt i en dertil-hørende skraldespand.

Jeg har godt lagt mærke til, at der kører en kampagne, der skal få folk til at lade være med at bruge toilettet som skraldespand.

Og nu MÅ I altså have mig undskyldt.
Men det burde altså ikke være nødvendigt at lave sådan en kampagne, for det burde da høre ind under begrebet “almindelig sund fornuft”. Burde det ikke?

Pitbull Blues

fredag, januar 15th, 2010

Mordet på Maria - Facebook brugere udhænger mistænkte

mandag, januar 4th, 2010

Mand anholdt for drab på 20-årig

Det er heldigvis gået hurtigt med at finde frem til og anholde en mistænkt for mordet på den unge Maria.
Hendes drab er tragisk og unødvendigt. Det er mig ubegribeligt, at noget menneske vil kunne gøre et andet menneske fortræd.
Hendes liv var kun lige begyndt. Hun var kommet fra en fest uden overtøj, sko, nøgler og mobiltelefon. Hun var desperat i den isnende kulde nytårsnat. Og en eller anden udnyttede hendes desperation og hjælpeløshed.
Hendes død var helt unødvendig. Uden grund. Uden motiv.

Har politiet anholdt og sigtet den rigtige?
Det er der vist ingen, der ved. Men jeg bliver nødt til at klamre mig til, at politiet ikke ville have sigtet ham uden grund.

Alligevel synes jeg, at dette er forkert: Facebook brugerne: Hæng ham
Det er i min verden ikke okay i den grad at lægge et menneske for had uden at vide ret meget om, om manden egentlig er skyldig. Ingen udover politiet er i besiddelse af den viden, der skal til for at sigte og dømme den udhængte person.
Og selv om politiet har sigtet ham, og han er blevet varetægtsfængslet, og selv om jeg bliver nødt til at klamre mig til den måske naive tro på, at politiet ikke ville sigte ham uden grund, så er det mig ubegribeligt, hvordan man kan få sig selv til at hetze personen, før vedkommende har været for en dommer og er blevet dømt for forbrydelsen. Især når nu manden nægter sig skyldig. Hvad nu, hvis han er uskyldig? Så er han blevet hængt ud og hetzet for noget, som han ikke har gjort.

Jeg læste på et tidspunkt et eller andet sted, at danskerne er mestre i at hetze.

Og jeg må desværre sige, at jeg må give vedkommende ret.

Danskere er gode til at hetze. Og danskere er ikke bange for at hetze på et løst grundlag.

Forsvundet lille pige

fredag, januar 1st, 2010

Fireårig forsvundet i Malmø

Jeg krydser fingre for, at den lille pige vender hjem igen i god behold.

Opdatering omkring hunden der blev smidt ud fra en bro

fredag, januar 1st, 2010

Der har været stor interesse for mit indlæg omkring den hund, der blev smidt ud fra en bro.

Hvis man overhovedet kan holde ud at se klippet, så kan man se det her.
Igen igen må jeg advare om, at klippet er dybt ubehageligt.
Personligt har jeg aldrig set dertil, hvor hunden bliver smidt ud fra broen. Jeg kan simpelt hen ikke. Det er totalt grænseoverskridende for mig.

Nå, men opdateringen lyder på, at gerningsmanden har meldt sig selv og er blevet sigtet for dyrplageri. Han risikerer at få op til et års fængsel (slipper for billigt, hvis I spørger mig!).

Hunden overlevede i første omgang den grove mishandling. Den blev behandlet for flere knoglebrud samt indre blødninger.
Desværre overlevede den kun i få dage, hvorefter den døde.

Hvorfor smed han hunden ud fra en bro?
Den havde angiveligt slået nogle af hans mors høns ihjel.

Jeg orker ikke at gentage min personlige holdning til den unge mand. Er heller ikke sikker på, at det er sobert nok for bloggen her ;)

Øv for en start på det nye år :S

fredag, januar 1st, 2010

20-årig kvinde fundet dræbt i Herning

Hvor er det bare surt, når det nye år skal startes med sådan en nyhed :( Jeg håber, at der sidder en gerningsmand derude med en ekstremt dårlig smag i munden og en samvittighed så sort som kul.
Fy for pokker!
Jeg kan simpelt hen ikke sætte mig ind i, hvordan man kan få sig selv til at slå et andet menneske ihjel!?! Endsige gøre nogen fortræd. Er bare SÅ meget imod vold :( Jeg kan ikke fordrage det og bruger det absolut ikke selv og ønsker for den sags skyld heller ikke at have noget at gøre med dem, som udøver det.
Føj føj føj!

Alle mine tanker og al min medfølelse går til de efterladte.

Marsvine-mordere kendt skyldige

mandag, november 23rd, 2009

Ekstrabladet kan i dag berette, at de unge mænd, der sidste år satte ild til et marsvin, lod det løbe skrigende rundt samtidig med at de slog efter det med køller, er dømt skyldige.

Men straffen afspejler ikke den grusomhed, som de pinte dyret med.
Betingede domme og bøder på 1000 kr.
De grinede, da de pinte marsvinet. Nu griner de da bare endnu mere af det latterlige retssamfund, som de lever i.

De unge mænd var grusomme og har på intet tidspunkt udvist nogen form for anger. De har med al tydelighed vist danskerne, hvad de mener om marsvin og deres eksistensberettigelse.
Fred være med at marsvin (og andre gnavere) bruges som foder til slanger. Way of nature. Det kan og skal man ikke ændre på.
Men marsvin har stadig en eksistensberettigelse og dermed ret til at blive behandlet på en ordentlig og respektfuld måde.

Disse unge mennesker har udvist en grusom ligegyldighed med liv. Hvilket liv bliver det næste, de er ligeglade med?
En kats?
En hunds?
Et menneskes?

Og jeg husker også, at den enes mor ikke mente, at hendes søn havde gjort noget forkert.
Hmm… Jeg gider ikke engang at skrive, hvad jeg mener om sådan en kvinde.

Jeg lærer aldrig nogensinde at forstå nogle menneskers tilbøjelighed til grusomheder :(