Min bonus-søn kom hjem med denne rigtig søde julemand i dag 
Er han ikke fin? Sønnen har selv lavet den.
Jeg blev bare så glad, da han kom med den. Jeg synes den er rigtig, rigtig sød.
Den har da også fået en fremtrædende plads ovenpå vores spisebordslampe, så vi kan kigge på ham hver dag 
Min mand siger godt nok, at den bliver pakket ned efter weekenden – men lad os nu se om han nu også får det sidste ord i den sag 
Det ligner da meget godt, gør det ikke?
Altså – det ligner risalamande?
Men det er det ikke
Det er perlebyg kogt i sødmælk – akkurat som med ris. Herefter er de vendt i flødeskum tilsat vanillesukker og ristede hasselnøddekerner. Serveret med kirsebærsovs.
Og jeg skulle hilse og sige, at det smager helt fantastisk
Min “altan-Hortensia” har fået knopper og er dermed godt i gang med at få små, nye blade.
I januar!?!
Mon ikke den lille stakkel er blevet snydt lidt af den milde december, som vi har haft? Af den milde vinter i det hele taget.
Billedet er ikke det bedste i verden, men man kan da se knopperne og starten på de nye, spæde blade.
Uanset hvad glæder jeg mig rigtig meget til at se den i blomst igen her til sommer
Jeg elsker Hortensiaer
Jeg er blevet færdig med at hækle mit første fabeldyr. Faktisk synes jeg selv, at det mere ligner en langstrakt elefant med meget kort ben 
Men nuttet er den altså – synes jeg selv
En halv krop – uden fyld.
Bagkroppen – nu med fyld.
Så er hele kroppen færdig og fyldt.
Et par forben.
Et par små, bitte bagben.
Et par “små” ører
Så har det lille dyr fået øjne
… og hale
… og ører.
Og her er så det færdige resultat – et styk fabeldyr
Køn er den ikke – men den er dælme nuttet
Den her har fået et hjem hos mig selv. Nu skal jeg så bare have hæklet 5 styks mere i forskellige farver.
Fabeldyret er hæklet i Baby Garn fra Coop, og der er brugt mindre en et nøgle af hver farve.
Opskriften på fabeldyret kan findes her.
Jeg brugte noget af november og det meste af december måned sidste år på at strikke dette sjal til min kollega.
Sjalet er strikket i lys lilla (fv. 4050) Drops Alpacca fra Garnstudio.
Mønsteret kan findes her
Jeg brugte ca. 250 g. garn.
Jeg har strikket et sjal magen til til mig selv i lys rosa – det kan ses her.
Det er nemt at strikke, og resultatet er utroligt let, luftigt og smukt.
Ja, jeg har altså ikke ligefrem været hyperaktiv herinde i december måned. Tværtimod.
December har været hektisk og stressende. Der har været for mange arrangementer, planer, forpligtelser osv. til, at jeg egentlig rigtig har kunnet nyde december – en måned, som jeg ellers altid har nydt rigtig meget.
Men lidt billeder og kreationer er det da blevet til i den forgangne og fortravlede måned.
Jeg lavede denne juledekoration til vores kontor på arbejde. Den har vi været rigtig glade for
Denne kalender-dekoration var så hjem til.
Et lille hjerte. Jeg hyggede mig med at hækle nogle stykker af dem.
De er hæklet i Bumbo akryl-garn fra Føtex.
Et billede af min ene Amaryllis – den røde.
Jeg har aldrig før haft Amaryllis, så jeg var meget spændt, da jeg købte dem. Men det gik heldigvis godt, og de gav mig de smukkeste blomster
Og lige et billede af den lyserøde – farven hedder Apple Blossom.
Det var lidt fra min december.
Nu er et nyt år startet. Med nye tanker, idéer og projekter.
Jeg håber – som jeg sikkert også skrev sidste år – at jeg i år får min blog til at blomstre med billeder og kreationer
Mens jeg ventede på mere garn til benvarmere, kastede jeg mig ud i at hækle nogle ret søde julehjerter.
De første her er stadig på et eksperimenterende stadie, hvor jeg forsøger at finde frem til præcis den type julehjerte, som jeg gerne vil have.
Jeg synes egentlig selv, at jeg er sluppet ganske heldigt afsted med mine to første – og jeg glæder mig meget til at fylde dem med juleknas
Så blev jeg endelig færdig med mit sjal
Start på sjal
Sjalet er strikket i Drops Alpaca i rosa. Der er brugt ca. 250 g. til sjalet, der er strikket på rundpinde 5 – 80 cm. (KnitPro).
Jeg er meget tilfreds med og stolt af det endelige resultat Dette sjal vil komme til at pryde min vintergarderobe – og selvfølgelig vil det også blive flittigt brugt til foråret og til sommer, når jeg skal sidde og nyde livet på altanen
Jeg er i øjeblikket i gang med at få et overblik over, hvad jeg egentlig har af garn – type, mængde, farve osv.
Det var godt nok lidt af et projekt, som jeg der fik kastet mig over, men det skal jo gøres
Indtil videre har jeg samlet to klapkasser fyldt med hele garnnøgler og en halv kasse med garnrester af alskens typer.
Ja ja – to sølle klapkasser fyldt med hele garnnøgler er sikkert ingenting i forhold til de hardcore strikkere Men jeg er altså stadigvæk nybegynder med stort N
Og jeg mangler stadig at få styr på noget garn. Nok en halv kasse mere eller knap en halv kasse.
Men så har jeg også fuldstændig styr på, hvad jeg har af garn osv. Nu skal jeg bare have manden min til at lave en lille fin database til mig, hvor jeg kan registrere mit garn Godt man har en manse, der kan gøre sådan noget, så jeg er fri for selv at sætte mig ind i, hvordan jeg laver den *Gg*
Man får også en masse inspiration og gode idéer, når man nu sidder der og rydder op i sit garn. Hvilket egentlig er noget skidt, for så har jeg seriøst ikke tid til at have et arbejde
Men det var også rart at få styr på det hele. Så må idéerne blive skrevet på listen og realiseret, efterhånden som jeg får tid til det.
Jeg får godt nok ikke skrevet meget på bloggen i øjeblikket 
Det handler nok rigtig meget om, at jeg ikke får taget mig tiden til at sætte mig ned og skrive de ting, der foregår i mit liv ned.
At der måske ikke sker de store og vilde ting i mit liv kan også være en meget stor faktor i den manglende skrivelyst. Men på den anden side – der er action nok i mit liv. Jeg kan bare ikke dele alt på bloggen, da det ikke er alt, der kommer min “blog-følger” ved (og nok heller ikke alt, som vedkommende formår at forholde sig logisk og nøgternt til).
Nå, men jeg kan da godt afsløre, at der i øjeblikket er en større krise i familien. En krise der virkelig trækker tænder ud og gør ondt helt ind til marven – især på min mand. Det tærer på kræfterne og overskuddet, når man hele tiden går og spekulerer over, hvad vej tingene går. Frustrationen over nye udviklinger er også med til at lægge låg på eventuel begejstring over andre ting i livet.
Men vi kan intet gøre. Blot vente og se. Og det er måske det, der gør det allermest frustrerende. Magtesløsheden.
Samtidig er det gået meget kraftigt ned ad bakke for min mands bror, der desværre har en kronisk sygdom, som aldrig bliver bedre. Det har også været noget, der har tærret på kræfterne, og også her har der været en del frustrationer over, at ingen kan gøre noget, før det faktisk er ved at være for sent. Øv øv øv.
Men også her kan vi intet gøre, blot se til og komme med opmuntrende opråb fra sidelinien (i overført betydning ). Igen en situation, hvor magtesløsheden er den dominerende følelse.
Der er endelig kommet ro på angående min mands yngste søn og samvær. Der blev i starten af september lavet en samværsaftale i Statsforvaltningen, hvor min mand og hans ex blev enige om nogle ting omkring samvær, opbakning osv. til deres fælles søn, som min mand jo har forældremyndigheden over.
Vi håber nu, at der kommer noget ro omkring drengen, så han i stedet for at stå midt i et minefelt imellem sine forældre kan få lov at nyde at være barn og skabe sig et solidt netværk af venner og kammerater omkring sig samt udvikle sig indenfor den sportsgren, som han går op i med liv og sjæl.
Min bonussøn har fortjent at få ro nu, da al den ballade omkring ham – omkring forældremyndighed, bopæl og samvær – kun kan skade ham i det lange løb (medmindre det da ikke allerede HAR skadet ham ). Og hvilken forælder ønsker det for sit barn? Ikke min mand i hvert fald. Han har hele vejen igennem kæmpet for at skabe ro, stabilitet og tryghed omkring sin søn, men han har ikke haft nemme vilkår. Han har hele tiden forsøgt at holde sit elskede barn ude af konflikterne, men det er ikke lykkedes, da han jo ikke har været eneste aktør på banen.
Men nu håber vi, at der bliver skabt ro og stabilitet omkring sønnen. Håbet er jo som de siger lysegrønt.
Og så kan jeg vel lige så godt skrive det, som den opmærksomme læser nok har læst imellem linierne – jeg tror ikke på det Jeg tror helt seriøst, at det kun er et spørgsmål om tid, før spørgsmålet om forældremyndighed og bopæl igen dukker op, og min mand igen skal kæmpe for, hvad han mener er bedst for sit barn. Men den tid, den sorg. Lige nu handler det som sagt bare om at få ro, stabilitet og tryghed omkring drengen
På hundeområdet går det som altid.
Jeg har den sidste 1½ måneds tid gået til Agility med Cody – og Cody er rigtig dygtig til og begejstret for Agility
Vi havde en del startvanskeligheder. Cody er tævegal og kan under ingen omstændigheder koncentrere sig, hvis der er et lamselår i farvandet. På holdet var der kun én tæve, og det var selvfølgelig Cody’s ynglingstæve, så det var næsten umuligt at komme igennem til ham med noget som helst.
Men den 2. sidste gang skete der et gennembrud. Tæven kom ikke, da de var på ferie, og pludselig fattede min hund, at der foregik noget på træningspladsen, der ikke havde med tæver at gøre! Min hund sejlede igennem, over, under, rundt om samtlige forhindringer, som om han ikke havde lavet andet. Og som den eneste på holdet gik han samtlige runder og øvelser uden snor Så var mor her sq stolt – og som jeg sagde til de andre: “Nu har I set, at han godt kan!”
Til den sidste træning i mandags var tæven så tilbage. Koncentrationen glippede en smule for Cody, men det lykkedes faktisk at holde fokus på det, som vi var kommet for – nemlig Agility. Og igen viste Cody – med et par enkelte afstikkere over til tæven – at han er skide god til Agility, og at han elsker det Så det var igen en stolt, stolt hundemor, der forlod træningspladsen.
Strikningen og hæklingen kører også stille og roligt derudaf. Jeg får godt nok ikke lavet så meget indenfor de to ting i øjeblikket, da der jo også er så mange andre ting, der skal passes ind og være plads til i hverdagen og fritiden. Jeg kan jo ikke sidde og strikke eller hækle hele tiden Desværre – men der er jo også et arbejde at passe.
I øjeblikket strikker jeg på et sjal. Og det har virkelig voldt mig mange kvaler. Jeg har sågar været der, hvor jeg overvejede at trævle det hele op og opgive. Men det ligger jo ikke til mig at give op, så jeg måtte jo bare trævle op og starte forfra – eller hvorfra jeg nu havde opdaget en utilgivelig og graverende fejl, som jeg absolut ikke kunne leve med. Jeg har følt, at projektet bare har været op ad bakke hele tiden, men nu er der lys for enden af tunnelen.
Jeg har løbende taget billeder af sjalet, og de skal da nok blive smidt herop, når jeg engang er færdig
Alt i alt er mit liv lidt op og ned i øjeblikket.
Opture på nogen områder. Nedture på andre.
Jeg kan mærke, at jeg trænger til ro og fred i mit liv. Til at kunne sætte mig ned og mærke mig selv om mine egne behov – noget der har været groft nedprioriteret de sidste 9-10 måneder. Det samme kan man sige om ægteskabet. Der har ikke været megen plads til at være partnere og elskende i de mange måneder, men det er jo noget, som vi må få rådet bod på nu, hvor der gerne skulle blive mere plads til tosomhed.
